Billeder gennem tiderne på Ry Husholdningsskole.
Jeg modtager gerne gamle billeder og indlæg, fra de mange elever der har gået på Ry Husholdningsskole

Kort gennemgang af Ryhus' historie.:

1918.: Karl & Elise Skafte køber et lille pottemageri på Klostervej 66. Karl Skafte skal undervise på Ry Højskole.

1919.: Opføres A-fløjen på grunden og hér starter Den Private Husholdningsskole, under Elise Skaftes ledelse.

1920.: Ry Husholdningsskole statsanerkendes. Vinterskole på 59 elever, senere dog 79.

1924.: På grund af stigende interesse købes Klostervej 68 til lærerinde og elevbolig.

1928.: Opføres B-fløjen, med lav tilbygning ml. A - B-Bygningen

1935.: Opkøbes jorden på den anden side af banen (hvor nu Pressalit ligger), her plantes frugttræer, så skolen bliver i stand til at afholde frugtavler kurser. (sidste kursus er ca. 1939. Sidste rest af plantagen sælges i 1961.

1940-45.: Under krigen var skolen, fra 1943-45 reserveret til det Tyske flyvevåben (Luftwaffe) men, de fik ikke brug for denne reservation. Eleverne blev sendt hjem. Fra Marts 1945 blev Tyske flygtninge indkvarteret på skolen.

1943.: Karl & Elise Skafte fratræder lederstillingen og deres datter Herdis Skafte og hendes mand Ove Skov overtager forstander jobbet i samarbejde med Asta Sinding.

1953.: Foretages 3. udbygning af skolen. C-fløj tilføjes og modernisering af A-fløj samt B-fløj, samtidig overgår Skolen til selvejende institution. Herdis og Ove Skov står nu som ledere.

1959.: Yderligere modernisering af spec. køkkener.

1971.: Beslutning om salg. Efter flere forhandlinger vælges Ry Højskole som køber.

1972.: Skolen drives som kursussted frem til 1979.

1973.: Ombygning og modernisering.

1974.: Teatersal opføres i tidl. foredrags- og gymnastiksal.

1979.: Beslutning om salg, da Ry Højskole finder at dobbeltdrift og skolens beliggenhed i forhold til den øvrige højskole er for besværlig og uøkonomisk.

1981.: Salg til Andelsforeningen Ryhus. Modernisering og nyindretning af huset sættes straks i gang. Løbende modernisering.

 

 

   
 

 

TILBAGE